Coaching

Coaching

Coaching hjælper dig med at finde vejen til dig selv, dit indre og dine mål. Coaching bygger på tanken om at skabe positive forandring, og du vil gennem coaching lære dig selv at kende på en helt ny måde. Det, der oftest afholder mennesker fra at finde og udleve deres egne løsninger og mål er, at de ikke er bevidste om egne værdier. Vi er alle sammen præget af hver vores opvækst, levevilkår, oplevelser m.m. men du vil gennem coaching finde frem til dine værdier og dermed får mod på at handle mod dine mål i livet. Både som karrieremenneske, familiemenneske, ven eller veninde, sportsentusiast eller på et hvilket som helst andet område. Nogle gange vil du måske opleve, at de tanker du gør dig, slet ikke skal udleves, og du vil herefter nemmere kunne acceptere din situation. Det øjeblik du handler eller accepterer, at du ikke skal handle, er det øjeblik, hvor du mærker følelsen af indre ro og dyb glæde. Kun du kan finde den følelse frem – men jeg kan hjælpe dig rigtig godt på vej.

Coaching er samtaler i fuld fortrolighed, hvor du får støtte og hjælp til at skabe og udleve det liv, du drømmer om. Coaching er en målrettet dialog, hvor vi belyser dine stopklodser i livet, som forhindre dig i at nå dine mål. Omdrejningspunktet er at udvikle dine ressourcer og dit potentiale, så dine kompetencer og forudsætninger bliver det fremtrædende. Ved at få sat ord på inderste tanker og følelser oplever mange, at vejen til målet bliver kortere.

Coaching er en samtaleform, der retter sig mod nuet og fremtiden. Min opgave er at forme dialogen, så du selv finder frem til, hvad der passer bedst i dit liv. Coaching er ikke terapi. Fokus er rettet mod det, du gerne vil, og hvordan du opnår dette. Med coaching finder du din sti at følge – og derefter bliver du på stien gennem coaching.

Derudover tilbyder jeg uddannelsen i grundlæggende coaching 1 og 2.

Uddannelsen er for dig, som gerne vil:

– Lære de grundlæggende teknikker i professionel coaching.
– Lære, hvordan du får den coachede til at finde egne ressourcer og løsninger ved at fokusere på muligheder.
– Lære, hvordan du gennem korrekt sprogbrug guider den coachede mod mål og succes.
– Have en model til, hvordan du opnår positive resultater, hver gang du coacher.
– Finde ud af, hvordan du med simple spørgsmål kan bryde uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.

På uddannelsen i grundlæggende coaching 1 og 2, vil jeg præsentere dig for de videnskabeligt dokumenterede teknikker, som gennem mange år har været de mest anvendte og effektive, når du vil skabe succes i din coaching.

Du vil ligeledes stifte bekendtskab med følgende:

• Hvad er coaching
• Din egen tilstand, når du coacher
• Coachingprocessen fra begyndelse til ende
• Hvad hører du, når du coacher
• Hvilke spørgsmål er de mest effektive
• Stiler på mod de rigtige mål
• Teknikker, som får den coachede til at se muligheder frem for begrænsninger
• Model til ændring af overbevisninger
• Teknikker til brud på uhensigtsmæssige mønstre.

Uddannelsen er opbygget helt fra bunden, og du vil blive rustet til at opbygge og afvikle dine egne coachingsessions. Et af de meget vigtige fokuspunkter i uddannelsen er, hvordan du som coach holder fokus på mål og muligheder samtidig med at det er den coachede, der finder løsningerne i vedkommendes vej mod målet. Det gælder, hvad enten målet er af privat eller af professionel karakter.

Nogle coaches mener, at hvert enkelt individ har nogle overbevisninger, som ikke kan ændres. Det mener jeg ikke, og jeg vil derfor i løbet af uddannelsen præsentere dig for en model, som netop er i stand til at nedbryde den overbevisning om, at noget ikke kan ændres. For selv de stærkeste overbevisninger kan der rykkes ved. Og netop begrænsende indgroede overbevisninger er ofte hæmsko i processen mod målet.

Kom i mål

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre nærmere om mine ydelser og metoder?

Indtast navn og tlf.nr. og jeg ringer dig op
– helt uforpligtende.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk